Jens Nielsen

  Dødsnotater:

8. november 1892, da Jens Nielsen var 30 år oprandt dagen, der skulle blive den sidste, som han oplevede i live.
Tidligt om morgenen kom bødlen hr. Sejstrup og hans rakkerknægt. Kl. 06:30 ankom øvrigheden i skikkelse af borgmesteren, politiet og et par embedsmænd. Fangen blev afhentet kl. 07:10. 300-400 mennesker var ankommet til fængslet, men de fik ikke noget at se.
Indenfor skulle præsten til at forberede Jens Nielsen til den forestående halshugning, men han var kun kommet kort ind i sin tale, da Jens Nielsen sprang af sted og råbte, at han ikke ville høre på præsten.
Efter at have skabt ro i lokalet blev dødsdommen oplæst af dommerne, og borgmesteren spurgte til om fangen nu ville høre præstens ord, før eksekveringen af dommen. "Nej", svarede Jens Nielsen blot. "Jamen, så må Gud være med dig", sagde borgmesteren. "Tak, borgmester", svarede han kort. Herefter opfordrede borgmesteren bødlen til at gøre sin pligt, og Jens Nielsen kravlede beredvilligt op på rampen, der skulle blive hans sidste leje.
Kl. 07:15 lød den karakteristiske lyd, når et hoved bliver skilt fra kroppen af en skarpsleben økse. Hovedet trillede ned i gruset, der omgav rampen, og de tilstedeværende noterede sig, at det blødte påfaldende lidt fra hovedet og fra halsen.
Om aften blev liget med hovedet placeret mellem fødderne kørt til kirkegården og begravet uden nogen yderligere opmærksomhed.

  Om Jens:

• Født, 21 Nov. 1862, Jyderup.

• Fængsel, 1872, Flakkebjerg Ungdomshjem. Optaget 9-9-1872 som nr. 651

• Konfirmation, 8 Apr. 1877, Almind Kirke. ²

• Billed: Konfirmationsbilled, 1877.

• Fængsel: Domsafsigelse, 30 Okt. 1877, Odense.

• Folketælling, 1880, Vridsløselille Straffeanstalt.

• Fangeprotokol, 11 Jul. 1884, Horsens Statsfængsel.

Historien om Jens Nielsen

Jens Nielsen Arresteret i Hvidovre 1883. Henrettet i Horsens Tugthus 1892.
Den sidst henrettede i Danmark i fredstid.

Ad Flakkebjerg til
Den 21. november 1862 blev en spinkel knægt født i Jyderup. Man kunne sige at han fødes til noget stort den lille Jens: Godt begavet og med en vilje af stål, der til sidst måtte brydes med bøddelens økse. Men historien starter i det små, næsten så småt man kan forestille sig:
Moderen er krøbling, faderen fordrukken, og snart efter deres skilsmisse ender Jens på Brokøb Fattiggård. Her står menuen på tvang og tørre tæsk, og dét er ikke lige Jens. Som tiårig er han så umulig, at han kommer på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt - alene.

En lys idé
Efter sin konfirmation må han sørge for sit eget levebrød og kommer i tjeneste hos en bonde. Snart kommer han op og toppes med folkene på gården, skærer halsene af køerne til farvel, og stikker til København med 50 øre på lommen. Her slår han sig hurtigt på andre folks lommer og får sin første dom ved kriminalretten. Det gentager sig et par gange, og i 1877 tyer Jens til nye midler: Han antænder brand og løber med, hvad han kan få fat i under forvirringen. I reglen ingenting, men i drømmen...

Drømmeland i flammer
Og drømmene vokser hos Jens. Efter to års afsonet dom beslutter han at udvandre til frihedens eget land: Amerika. Men i Amerika går det ikke bedre, og snart stikker Jens igen til søs og går i land i Antwerpen, Belgien. Her kommer han som sædvanlig i fængsel, hvor han prygler en arrestbetjent og får en tvungen fribillet til London. Tyve år gammel, brandstifter, tyv, voldsmand, verdensmand, hjemløs med tomme lommer.

I London vil Jens begå sit livs store kup. Pakhusene ved havnen må gemme på ufattelige rigdomme, tænker han. En enkelt tændstik og en lysende fremtid!

Victoriadokken brændte på en nat, og skaderne kostede den engelske regering 1.500.000 pund sterling. Og Jens? Alt hvad han finder er tre uniformsjakker og to kasketter på et tomt kontor. Byttet sælger han dagen efter i en marskandiser - for seks schilling.

Døden nær i Hvidovre
I 1883 går det rigtigt galt. Jens er vendt tilbage til Danmark, og ilden raser efter ham. Natten mellem den 2. og 3. juli er den lille mand med tændstikkerne i Valby, hvor fire gårde brænder på fem timer.

Den følgende nat står Stengården i Hvidovre i flammer. Jens skriver i sine erindringer om denne nat: "Jeg indsaa strax, at der var stor Fare for, at Folkene skulle indebrænde, men da Folk i Hvidovre havde set mig luske igennem Landsbyen, frygtede jeg for at blive mistænkt ved at være den Første paa Stedet, og dette afholdt mig fra at vække Husets Beboere, der dog omsider kom styrtende ud, og det var ikke et Minut for tidligt, da Taget allerede var skredet"...

"At have sit Liv forbrudt"
Det bliver dog alligevel de sidste flammer fra Jens' hånd. Han anholdes på stedet og bliver sat i Horsens Tugthus på livstid. Men end ikke fængslet kan dulme ilden i blodet på Jens.

Tre mordforsøg på betjente begår han, et blylod, en mursten og et afbrækket bordben med søm slynger han i hovedet på dem. For han har fået en ny idé, en sidste drøm om storhed: Han vil lide forbrydernes æresdød på skafottet, ikke rådne op i et hul! Jens har aldrig haft meget at miste, men livet er hans, om det så skal bevises med døden. Tredje gang får han sin vilje, sin selvbestaltede dødsdom, efter paragraffen "At have sit Liv forbrudt". Han blev den sidste i Danmark.

Farvel hr. Borgmester - og tak!
Morgen den 8. november klokken seks 1892. Nu står den 30-årige Jens Nielsen i gården i Horsens Tugthus. Fangerne har fået ordre ti lat følge henrettelsen fra deres vinduer, offenligheden er nægtet adgang. Der er nogle få vidner til stede, ellers bare Jens og øksen.

Præsten går hen til ham, men Jens kommer ham i forkøbet: "Jeg har ikke noget at tale med Dem om hr. Pastor; har jeg min Frihed?" Borgmesteren oplæser dommen og afslutter: "Farvel Jens Nielsen, Vorherre være med Dem".

"Farvel hr. Borgmester - og tak!", svarer Jens, nok ikke uden en vis ironi. "Gør Deres pligt", siger borgmesteren til bødlen, og øksen falder. En sidste udveksling af overskrifter, Jens stod fast på sin egen. En frygtelig stor historie skrev han alligevel, den lille Jens Nielsen.

Stengårdens stuehus blev genopført efter branden og ligger i dag på I. G. Smiths Alle 22 B.

Den 3. juli 2007, 124 år efter Jens Nielsen blev pågrebet for at have stukket ild til Stengården, blev der foran Stengårdens genopbyggede stuehus nedlagt en mindeflise for Jens Nielsen. Se billeder fra dagen her.



Historien i Gaden
Tekst udlånt af Historiens Hus i Hvidovre
www.historienshus.hvidovre.dk

Hosens Tugthus om Jens Nielsen ³

Jens Nielsen
Jens Nielsen
Jens Nielsen var tyv fra han var en lille dreng. Senere udviklede han sig også at blive pyroman, og da han i en alder af 21 kom til Horsens Straffeanstalt, var det med tidligere domme fra Danmark, Sverige og England, hvor han blandt andet blev gjort ansvarlig for, at Victoriadokkerne i London nedbrændte. Efter at have udstået den sidste dom, vendte han tilbage til Danmark, hvor han fortsatte med at stjæle og sætte ild på gårde. I forbindelse med en pyromanbrand blev Jens Nielsen pågrebet i sommeren 1883, og i 1884 blev han idømt 16 års tugthus for tyveri og ildspåsættelse og indsat i Horsens Straffeanstalt. Jens Nielsen kunne ikke overskue en dom på 16 år, og han forsøgte tre gange at dræbe en fængselsbetjent med den hensigt at blive dømt til døden. De to første gange blev han benådet, men den tredje gang stod dødsstraffen ved magt. Han blev halshugget af skarpretter Seistrup den 8. november 1892 i fængslets vestre gård. Det blev den sidste henrettelse i Danmark, hvis man ser bort fra 2. verdenskrig og det efterfølgende retsopgør.
Mordforsøg # 1
Mordforsøg på betjent Henriksen. "Vaabenet, som han benyttede, var en Slynge, der bestod af et til den Strikkemaskine, hvorved han arbejdede, hørende skiveformet Jernlod af 90 Kvints Vægt samt en til samme bundet Snor af den Slags, som flere Fanger paa Afdelingen benyttede til deres Bobinrokke, hvilken han havde tilvendt sig paa Arbejdsstuen." Beretning om Strafanstalterne 1883-1886
Mordforsøg # 2
Mordforsøg på betjent Petersen. "Af en af Murstenene, de vejede over 2 Pd., og en stærk Snor, som han havde forfærdiget af noget af det Tvist, han skulle bobine, tildannede han atter en Slynge, idet han søgte at gøre den til et farligt Vaaben ved at skærpe en Kant af Stenen." Beretning om Strafanstalterne 1883-1886
Mordforsøg # 3
Mordforsøg på sygebetjent Brandstrup. Den 2. maj 1892 kommer dr. Nibe og sygebetjent Brandstrup ind i Jens Nielsens celle. Jens Nielsen griber et bordben, han har løsnet fra sit cellebord, og slår sygebetjenten hårdt i hovedet. Men han rammer med den flade ende, og ikke med sømmene. Brandstrup bliver såret og led et par dage af svimmelhed og susen for ørerne.
Henrettelsen
Den sidste henrettelse i Danmark i fredstid, fandt sted 8. november 1892 i Vestre gård i Statsfængslet i Horsens. Manden der skulle henrettes, var Jens Nielsen. Efter at han havde fået sin dødsdom, blev han af inspektøren oplyst om, at han på et ikke nærmere angivet tidspunkt indenfor 8 dage ville blive halshugget. Han fik samtidig at vide, at de få midler han havde sparet sammen, ville gå til hans begravelse, og ikke, som han havde ønsket, til bøger til hans søsters børn. Allerede morgenen efter blev han ført fra cellen ud i Vestre gård, hvor han klokken 07.15, i overværelse af blandt andre borgmesteren, præsten og inspektøren, blev halshugget af Seistrup som var Danmarks officielle skarpretter. I fængslets vinduer var 200 fanger tvunget til at overvære henrettelsen. Jens Nielsen blev 29 år. '…jeg haaber snart at se Ende paa min elendige Tilværelse, en Tilværelse, som jeg med hver dag finder mere og mere Ejail.dk - Horsens Museum - 2013

utaalelig, og som jeg kun ønsker jo snarere jo heller at se Ende paa.' (uddrag af brev fra Jens Nielsen til hans mor den 23. september 1885)
Udsnit af Horsens Straffeanstalts Forhørsprotokol
'…Til det berammede Klokkeslæt 7,5 førtes Dødsdømte, bevogtet af 6 Fængselsbetjente til Retterstedet. - Han modtoges her af Politimesteren, efter at have oplæst Dødsdommene og den Kgl. Resolution, hvilke Dødsdømte med tilsyneladende fuldstændig Sindsro, og udtalte et 'Gud være med dig'. overgav ham til Skarpretteren. De faa Skridt til Skafottet udførte Delinkventen i sikker Gang, knælede ved egen hjælp paa det til Skafottet hørende Underlag og lagde til selve Henrettelses-Øjeblikket den største Fatning for Dagen. Executionen fandt sted kl. 7,15 og udførtes i ét Hug, Hvorefter det afsjælede Legeme af et Fangecommando lagdes i Kiste og henbares til Fængselets Ligkapel, hvorefter det i skumringen under en Fængsleslbetjents Opsyn bortkjørtes til Kirkegaarden.' (Horsens Straffeanstalts Forhørsprotokol underskrevet af inspektør Backe, 12. november 1892.)

Livsforløb ⁴

21-11-1862 Fødsel

April 1864 Familen flytter ind i Holmstrup Fattighus

12-8-1872 Hentes af fattiggårdsbestyren i Store Tåstrup efter flugtforsøg og tyveri

9-9-1872 Optages på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt

5-11-1872 Overføres til Landrupgård Opdragelsesanstalt

8-4-1877 Konfirmeres

1-5-1877 Kommer i tjeneste på gården Rughave i Tårup Østerskov ved Fredericia

28-7-1877 Rømmer fra tjenesten og flygter over Lunderskov, Ribe, Kolding, og Svendborg til København

10-8-1877 Anholdes under indbrudsforsøg i Hyskenstræde 10 i København

1-9-1877 Dømmes ved Københavns Kriminal og Poitiret for tyveri og straffes med 25 slag ris

4-9-1877 Afleveres på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt

16-9-1877 Stikker af fra Flakkebjerg og flygter over Boeslunde, Korsør og Nyborg til Odense

20-9-1877 Bliver anholt af Odense Politi for tyveri af ur på er skib i Odense Kanal

26-10-1977 Dømmes ved Odense Ekstraret for tyveri og staffes med 40 slag ris

3-11 1877 Afleveres på Landerupgaard Opdragelsesanstalt

16-11-1878 Sætter ild til kostalden på Landerupgaard

5-1-1879 Sætter ild til materialehus på Landerupgaard

7-1-1879 Arresteres for brandstiftelse på Landerupgaard

2-4-1879 Idømmes ved Elbo m.fl. Herreders Ekstraret 2 års forbedringshusarbejde

19-4-1879 Indsættes i Vridsløselille Straffeanstalt

1-10-1880 Sendes med skib fra København over England til Canada

16-10 1880 Ankommer med S/S Moravian til Quebec, Canada

Okt.- Dec. 1880 Rejser til Sherbrooke, Montreål, Qubec, New York og Philadelphia

16-1-1881 Ankommer med skibet Rudolph til Vlissingen i Holland og rejser videre til Antwerpen i Belgien

Jan.-Feb. 1881 Fængsles og udvises fra Belgien

2-2-1881 Rejser fra Rotterdam til Harwich og videre til London

8-2-1881 Sætter ild til Royal Victoria Dock i Landon

11-2-1881 Sætter ild til rebslageriet Universal Works i Glengall Road i London. Arresteres samme aften

18-2 1881 Idømmes 2 Måneders cellefængsel ved Themsens Poitiret for Tyveri

19-2-1881 Indsættes i Chelmsford Prison

19-4-1881 Antænder ild ved Brewer´s Quay og London Bridge Wharf

20-4-1881 Anholdes efter indbrud i Det Daske Generalkonsulat i Great Tower Street i London og indsættes i Newgate Prison

2-5-1881 Idømmes ved Crriminal Court til 1 års hårdt fængselsesarbejde og indsætts i Holloway Prison

1-2-1881 Overføres til Bedford Prison

1-5-1882 Løslades

6--5-1882 Forlader London på skonnerten Flid med stop i Kragerø i Norge

24-5 1882 Ankommer til Helsingfors i Finland

10-6-1882 Desetere fra Flid og tager toget via Hikie

12-6-1882 Ankommer til Åbo

16.6.1882 Ankommer til Stockholm

19-6-1882 Ankommer til Kalmar

21-6-1882 Anholdes på Kalmar Järnvägsstation

31-7-1882 Idømmes 1 års straffearbejde for tyveri, som afsones i Länscellefängelse

7-6-1882 Overføres til Malmø Cellefängelse

10-6-1883 Udvises af Sverige og kommer til Købehavn

20-6-1883 Begår indbrud i et hus ved Skarresø i Jyderup

23-6-1883 Anholdes og indsættes i Holbæk Arresthus

27-6-1883 Flygter fra arresten og sætter i til købmandsbutik i Kajerup syd for Jyderup

1-7-1883 Står bag afbrænding af 4 gårde i Valby

2-7-1883 Står bag afbrænding af 1 gård i Hvidovre og anholdes

3-7-1883 Tilstår, herunder også brandstiftelserne i London, og bliver verdenskendt, varetægtsfængsles i Nørrebro Arrest på Blegdamsvej i København

13-6-1884 Idømmes Tugthusarbejde i 16 år

11-7-1884 Indsættes i Horsens Straffeanstalt

10-12-1884 Mordforsøg på fængselsbetjent Lauritz Henriksen

10-2-1885 Dømmes til døden

2-6-1885 Dødsdommen stadfæstes af Højesteret

24-7-1885 Christian IX forandrer straffen til Tugthusarbejde på livstid under streng bevogtning

18-8-1885 Indleder sin afsoning og underlægges en række særregler

24-8 1885 Mordforsøg på Fængselsbetjent Marcus Petersen

3-10 1885 Dømmes til døden

16-11-1885 Dødsdommen stadfæstesesteret

Dec. 1885 Får besøg af metodistpræst Herman Jacobsen og omvendes

18-2-1886 Dødsdommen stadfæstes af Højesteret

13-3-1886 Christian IX forandrer straffen til tugthusarbejde på livstid under streng bevogtning og 27 slag kat

30-6-1889 Bryder med metodismen

2-5-1892 Mordforsøg på sygebetjent Niels Brandstrup

28-6-1892 Dømmes til døden

5-10-1892 Døsdommen stadfæstes af Højesteret

4-11-1892 Dødsdommen underskrives af Christian IX

8-11-1892 Henrettes i Horsens Straffeanstalt